Holstebro Junior Golf

Holstebro Golfklubs Junior afdeling

Forældre side

Det skal være sjovt at spille golf!

Og det skal vi som forældre være med til at det bliver, der er derfor vigtigt at vi involvere os i børnenes leg med golfsporten.

Her på siden kan du finde nogle retningslinjer, som gerne skulle være med til, at det bliver sjovt for både børn og voksne at spille golf sammen.

 

Har du spørgsmål, ideer eller har du måske selv lyst til, at blive en del af udvalget, er du altid velkommen til at tage kontakt os.

 

“Forældreopbakning/kommunikation”

 

Som forældre, ikke mindst “nye” forældre til en juniorspiller i Holstebro Golf Klub, kan det være svært at overskue, hvad man egentlig skal gøre, og hvad der forventes af forældrene.

 

På baggrund af dette har vi lavet en oversigt, der gerne skulle hjælpe forældrene godt på vej, og dermed sikre et godt samarbejde klub og forældre imellem.

 

I forbindelse med træningen forventes det, at forældrene :

  • sørger for, at juniorerne møder til træning 15 minutter før træningsstart. Dermed er der tid til at finde udstyr og finde træningsstedet (driving range, indspilsgreen m.m.), så man er klar til træning 10 minutter før træningen starter.
  • sørger for, at junioerne har det nødvendige golfudstyr. Træneren rådgiver gerne om udstyr.
  • engang i mellem er tilstede til træning. Træneren vil løbende give vejledning og instrukser til spillerne, og her kan forældrene hjælpe børnene med at forstå og forklare, hvad der skal ske. Det er ikke en forudsætning, at forældrene selv er golfspillere (specielt nybegynder).

 

I forbindelse med turneringer forventes det, at forældrene sørger for:

  • at juniorerne møder som aftalt til turneringer i god tid og med udstyret i orden. Mange turneringer afholdes andre steder end i Råsted, og her baserer klubben sig på, at forældrene selv sørger for at køre deres børn til spillestedet. Forældrene sørger selv for at aftale indbyrdes omkring fælles kørsel.
  • møder op til turneringer – i hvert fald en gang i mellem. De fleste børn kan godt li’, at deres forældre er med ud til turneringer, men derudover ønsker vi også at skabe et netværk på tværs af forældrene.
  • hjælper til når klubben selv står som arrangør.

 

I forbindelse med sociale aktiviteter forventes det, at forældrene:

  • deltager sammen med juniorerne, når de er inviteret med, f.eks. i forbindelse med opstartsmøde, afslutningsturneringen, specielle turneringer m.m. Det er ikke en forudsætning, at forældrene selv er golfspillere, men det at forældrene deltager og på den måde lærer golfspillet at kende, vil øge juniorernes glæde ved spillet.
  • sørger for, at juniorerne deltager i så mange sociale aktiviteter som muligt i golfklubben. Golf kan være et “ego-spil”, men det ønsker vi bestemt ikke at fremme. Tværtimod ønsker vi, at juniorerne kan lære hinanden at kende, også udenfor banen. Det giver langt større glæde til såvel træning som turneringer, ligesom det resulterer i nogle gladere børn.
  • i det omfang det er muligt, at tilbyde sin hjælp til aktiviteterne i klubben. Det kan f.eks. være kørsel til turnering, praktisk hjælp omkring træning, lørdagsmatch, juniorlejr m.m.

 

I øvrigt forventes det, at forældrene:

  • holder sig orienteret om juniorernes aktiviteter. Det være sig såvel træning, turnering og sociale aktiviteter. Det kan foregå enten ved at man holder øje med junior info på klubbens hjemmeside www.holstebrogolfklub.dk kik under “medlemmer\Junior”, hvor diverse informationer, invitationer og tilmeldinges datoer opgives. Sørger for at jeres mail-adresse og mobil nr er oplyst til juniorafdelingen, idet alt kommunikation foregår via mail/sms. Det er fint at juniorerne oplyser deres egne mailadresser og mobil nr, men hvis I på forhånd ved at mailen og mobilen ikke bliver tjekket jævnligt er det en god ide at vi også har jeres mail adresse og mobil nr.

 

Det er vigtigt med denne opbakning, da det ellers ikke kan lade sig gøre at opretholde et fornuftigt aktivitetsniveau. Juniorudvalget lægger en del arbejde i at tilbyde nogle attraktive rammer, herefter er det op til juniorerne selv og deres forældre at bakke op og bidrage i forhold til det ambitionsniveau, man selv ønsker at forfølge.

 

Udvalget er altid lydhør overfor forslag og gode idéer´, så hold jer endelig ikke tilbage.”

 

Her kan du læse DGU´s retningslinjer i forbindelse med turneringer.

 

Du kan også finde mange nyttige informationer på http://danskgolfunion.dk/juniorgolf